Investeringsforeningers omkostninger og performance: atpRating™

Dato: 2005

Skrevet af: Ken L. Bechmann (CBS), Jesper Rangvid (CBS), Bo Danø (ATP) & Mads Gosvig (ATP)

Udgivet i: Finans/Invest - et finansieringstidsskrift, der bygger bro mellem teori og praksis. Tidsskriftet publicerer artikler om investering, finansiering og kapitalformidling samt den lovgivning, der knytter sig hertil.

Abstract: 

Investering via investeringsforeninger gør det nemmere for investorer at sprede investeringer­ne på en række forskellige værdipapirer. Denne spredning mindsker risikoen forbundet med at investere i værdipapirer og gør alt andet lige investeringsforeninger fordelagtige for private investorer set i forhold til direkte investeringer i aktier eller obligationer. Investeringsforenings­andele er også let omsættelige og kan mere el­ler mindre handles, når investor ønsker det. Imidlertid må investorerne afholde en række omkostninger, når de sætter penge i investe­ringsforeninger. Størrelsen af disse omkostnin­ger kan betyde meget for, hvad man kan få ud af sin investering. Samtidig kan omkostnin­gerne være vanskelige at gennemskue for den private investor. For at øge gennemskueligheden og dermed bidrage til at give investorerne det bedst mulige beslut­ningsgrundlag, besluttede Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) i 2004 at få foretaget en analyse af sammenhængen mellem omkostnin­ger og afkast ved investering via investerings­foreninger. Arbejdet har resulteret i en omkostningsindikator, atpRating™, der på en simpel og gennemskuelig måde rater afde­lingerne i forhold til sammenlignelige afdelin­ger baseret på de omkostninger, der er forbundet med at investere i afdelingerne.