47 – Flere og flere ældre bliver på arbejdsmarkedet
Faktum 47: En ny tendens har set dagens lys på det danske arbejdsmarked: Flere og flere i starten af 60’erne vælger at arbejde videre til trods for, at de har nået en alder, hvor det er muligt at trække sig tilbage.
Det viser en ny analyse, som ATP har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. I analysen er der fokuseret på, hvor stor en andel af de 60-, 61-, og 62- årige, der – de seneste år til og med 2005 – er i beskæftigelse.