34 – Store geografiske forskelle i pensionsindtægterne
Faktum 34: Tag ti danske pensionister og stil dem spørgsmålet: »Hvilken pensionsindtægt har du?« Seks ud af de ti vil svare: »Jeg har kun folkepension og ATP.«
En ny analyse, som ATP har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, viser, at der er markante geografiske forskelle på, hvor stor en andel af pensionisterne, der har supplerende pensionsindtægter. Pensionisternes eventuelle formuer, for eksempel i form af friværdi i bolig, indgår ikke.