ATP’s investeringsstrategi set i et ALM perspektiv
Dato: August 2023
Skrevet af: Allan Japhetson (ATP) og Mikkel Svenstrup (ATP)
Abstract:
Denne artikel beskriver og analyserer ATP’s investeringsstrategi med udgangspunkt i ATP’s formål og forpligtigelser og ved brug af en såkaldt Asset-Liability-Management tilgang. ATP’s produkt skal passe til ATP’s rolle og formål, ligesom investeringsstrategien skal passe til en livslang garanteret pension.
Formålet med artiklen er således at etablere en introduktion til ATP-produktet og tilhørende investeringsstrategi, og herved muliggøre mere nuancerede diskussioner af strategien for ATP som helhed. ATP mener, at en risikobalanceret investeringsstrategi isoleret set skaber høje risikojusterede afkast på lang sigt og at den kombineret med fuld renteafdækning stabiliserer bonusevnen, hvilket er attraktivt i forhold til ATP-produktet. ATP vurderer desuden, at et højt risikoniveau i bonuspotentialet giver en god balance mellem høje bonusser og risiko for insolvens på lidt længere sigt. Artiklen viser også, at ATP-tariffen allerede indeholder en væsentlig del af værdiskabelsen, da realrenten og forventet inflation allerede indgår i den ydelse, man modtager via garantien.