Faktum 218 - Fælleserklæringen har stor betydning for pensionisterne og velfærdssamfundet
I 1987 indgik Schlüter-regeringen, arbejdsgivere og lønmodtagere aftalen om den såkaldte ”Fælleserklæring”. Fælleserklæringen havde til formål at få danskerne til at spare mere op for at dæmpe betalingsunderskuddet og inflationen samt at sikre de ca. to tredjedele af lønmodtagerne, der stadig stod uden en arbejdsmarkedspension og dermed typisk uden en ordentlig pension i alderdommen.
Fælleserklæringen har bidraget kraftigt til, at Danmark har ét af de mest solide pensionssystemer i verden – både i dag og i fremtiden. Danskerne har, på grund af den brede dækning og det høje indbetalingsniveau, verdensrekord i pensionsopsparing (målt ift. BNP) med en opsparing på ca. 5.000 milliarder kroner ultimo 2022.
Den store danske opsparing har tiltrukket sig stor international opmærksomhed de seneste år, og spiller en nøglerolle i pensionssystemets succes, målt på flere parametre: en bred pensionsdækning, høje dækningsgrader (pensionsindkomst / erhvervsindkomst) og en stærk langsigtet økonomisk holdbarhed.
I dette Faktum viser vi, at Fælleserklæringen, målt fra 1995 til 2080, har haft, og vil få, stor betydning for de offentlige udgifter til pension samt pensionisternes indkomster.
Læs hele Faktum-analysen nedenfor.