Udbetaling Danmarks It-løsninger giver millioner tilbage til kernevelfærden

I Udbetaling Danmark er opgaven at administrere enkelt og effektivt og dermed spare velfærdskroner til gavn for os alle. Her er digital udvikling nøglen til succes.

""

I ATP arbejder vi målrettet med digital innovation – både i udviklingen af nye løsninger op optimering af de eksisterende. I løbet af årene 2014-2020 har vi udskiftet og fremtidssikret det meste af Udbetaling Danmarks IT-understøttelse.

Helt konkret handler det om systemerne bag ordninger som boligstøtte, barsel, børne- og ungeydelse samt folkepension, der berører op mod 2,4 millioner danskere. Ydelser, som vi i ATP udbetaler gennem Udbetaling Danmark.

Resultatet af de nye it-fagsystemer er til at få øje på. Helt konkret har vi opnået en besparelse på 30 pct. af driftsudgifterne, svarende til ca. 260 mio. kr. årligt. En besparelse, der har frigjort et millionbeløb hos landets kommuner, som i stedet kan overføres til kernevelfærd. 

It-systemer søsat inden for den aftalte økonomi

Implementering af de mange store, offentlige it-systemer er en yderst kompleks opgave, hvor man både skal håndtere økonomiske risici og hensynet til de mange berørte borgere.

Derfor er det også en ekstra stor succes, at ATP er kommet i mål med det samlede program for systemudskiftningerne og opfyldte målsætningen på mindst 25 pct. besparelse – uden at gå på kompromis med hverken kvaliteten eller den økonomi, som var aftalt med kommunerne og staten. 
 

Det er en væsentlig bedrift, at Udbetaling Danmark – nærmest ubemærket – har søsat alle de nye it-systemer og samtidig opnået den forventede besparelse for kommunerne

Carsten Bodal Koncerndirektør i Udbetaling Danmark

Fakta

I 2010 blev ATP stillet den opgave at overtage udbetalingerne af en række velfærdsydelser fra kommunerne. Formålet med at samle administrationen ét sted var at opnå stordriftsfordele og sikre ensartet sagsbehandling. Derfor stiftede staten Udbetaling Danmark som en myndighed under ATP.

En vigtig del af opgaven har været at konkurrenceudsætte fire store IT-fagsystemer og flere støttesystemer til håndtering af udbetaling af sociale ydelser til et samlet årligt beløb på omkring 220 mia. kr. til 3,2 mio. borgere. Det økonomiske mål var at sænke IT-driftsomkostningerne med minimum 25 procent og dermed frigøre penge til kommunerne og staten.