Udbetaling Danmark fylder rundt
Udbetaling Danmark fylder 10 år den 1. oktober 2022. Det fejrer ATP på tværs af lokationer i hele landet for at sætte fokus på det store ansvar, myndigheden hver dag løfter – for den enkelte borger og vores velfærdssamfund.
Den 1. oktober 2012 gik Udbetaling Danmark i drift som en offentlig myndighed og selvejende institution under ATP Koncernen. Siden har Udbetaling Danmark udviklet sig til en uundværlig del af det danske velfærdssamfund.
"Udbetaling Danmark løfter mange vigtige samfundsopgaver – både, når vi gør det nemt og sikkert for alle danskere at få deres sager behandlet, men også når vi formår at opnå så store besparelser som 700 mio. kr. sidste år. Flere hundrede millioner, der bliver sendt direkte tilbage til vores allesammens velfærdskasse – det er et substantielt bidrag,” siger Martin Præstegaard, administrerende direktør i ATP.