ATP har opnået et afkast på 12,5 mia. kr. i år efter stærkt kvartal

ATP Koncernen har i årets første tre kvartaler opnået et afkast fra investeringsporteføljen på 12,5 mia. kr., svarende til et afkast på 12,3 pct. i forhold til ATP’s bonuspotentiale.

Afkastet var primært drevet af positive afkast af unoterede aktier, obligationer og kreditinvesteringer, mens navnlig ATP’s langsigtede forsikringsstrategier mod stigende inflation bidrog negativt. Isoleret set har tredje kvartal givet et investeringsafkast på 5,7 mia. kr., svarende til 5,8 pct. i forhold til bonuspotentialet. Afdækningsporteføljen beskyttede pensionsgarantierne mod det markante rentefald i årets første ni måneder.

Fakta om ATP

ATP er en obligatorisk pensionsordning med 5.025.000 medlemmer. Ved udgangen af tredje kvartal 2016 modtog 997.000 pensionister ATP Livslang Pension. ATP udbetalte i årets første tre kvartaler 11,5 mia. kr. i pensioner. Halvdelen af de danske folkepensionister har ATP Livslang Pension som eneste pensionsindtægt ud over folkepensionen. Fuld ATP Livslang Pension er på 23.900 kr. for en 65-årig. Det svarer til 33 pct. af folkepensionens grundbeløb.

Yderligere information

Stephan Ghisler-Solvang

Stephan Ghisler-Solvang
Pressechef

Mobil
Direkte
E-mail