Serviceminded driftskoordinator til ATP Ejendomme

Kan du levere femstjernet kundeservice? Har du erfaring fra ejendomsbranchen? Og trives du i en hverdag med mange forskelligartede opgaver? Så læs endelig videre, for vi søger en driftskoordinator til vores kontor i indre København.

Som driftskoordinator bliver du en del af ATP Ejendommes Servicesektion. Vi har både til opgave at supportere vores kolleger, men mest af alt kunderne i vores ejendomme. Vi er ofte de første vores kunder har kontakt med, og som driftskoordinator er det dig, der giver dem den vejledning, som får dem godt videre og sikrer dem en god oplevelse, når de er i kontakt med os. Det er derfor vigtigt, at du er serviceminded, imødekommende og formår at håndtere mange forskelligartede opgaver.

Du bliver en del af et mindre team, som hjælper hinanden og løser opgaver i fællesskab. Vi er et team under udvikling, og du får derfor rig mulighed for at være med til at forme teamet såvel som vores arbejdsgange og opgaver. Vores omgangstone er uformel, og du vil opleve en stor grad af åbenhed og sammenhold samt en stor lyst til at gøre en forskel både fagligt og socialt.

Om dine nye opgaver 
I din nye stilling er der masser af mulighed for udvikling. Konkret bliver det blandt andet dig, der:

  • yder kundeservice på mail, telefon og via vores opgavestyringssystem Dalux FM – for eksempel i forbindelse med akutte skader, fejl og mangler så som elevatorstop, vandskader og udfordringer med indeklimaet
  • behandler kundefeedback 
  • behandler fakturering og kontering
  • er ansvarlig for nøgler og parkeringstilladelser til vores ejendomme
  • arkiverer rapporter om vores ejendomme 
  • udfører store såvel som små ad hoc-opgaver
  • supporterer dine kolleger.

Din arbejdstid bliver mandag til torsdag fra kl. 8.00 – 16.00 og fredag fra kl. 8.00 – 15.30.  
 
Er du erfaren inden for både kundeservice og ejendomsdrift?  
Der kan være flere indgange til jobbet som driftskoordinator. Det vigtigste for os er derfor ikke din faglige baggrund, men at du har erfaring fra ejendomsbranchen, hvor du har håndteret kundehenvendelser og ydet kundeservice af højeste kvalitet. 

Desuden er det centralt for jobbet, at du:

  • er rutineret, når det kommer til brugen af it-systemer
  • er fagligt nysgerrig og gerne vil udvikle dig sammen med opgaverne
  • kan kommunikere klart og tydeligt – både mundtligt og på skrift
  • løser dine opgaver med struktur og overblik 
  • kan holde hovedet koldt, når der til tider er fart på, og mange opgaver lander på dit bord.

Du er en vigtig del af vores virke som ansvarlig ejendomsejer
Du bliver en del af en spændende og afvekslende hverdag i en organisation med mange ildsjæle og et stort fokus på udvikling. Vi har en imponerende ejendomsportefølje, der omfatter både historiske ejendomme, topmoderne nybyggeri samt spændende udviklingsprojekter.
Hos os får du en karriere med mening, hvor du kan udfolde dine faglige evner og menneskelige kvaliteter sammen med dygtige kolleger om et fælles mål og med en stærk kultur. Toppræstationer kræver et godt arbejdsmiljø. Derfor lægger vi stor vægt på trivsel, livsbalance og dygtig ledelse.

Vil du være med til at levere et vigtigt samfundsbidrag?
ATP Ejendomme er – som datterselskab af ATP – sat i verden for at skabe afkast til danskerne. Vi har et vigtigt samfundsansvar. Vores forretning skal ikke alene give plus på danskernes pensionskonto, den skal også bidrage positivt til det samfund, vi er en del af. 
Hos os får du mulighed for at udfolde dine faglige evner, mens du samtidig leverer et vigtigt samfundsbidrag.

=dig? Så glæder vi os til at høre fra dig 
Vi afholder samtaler løbende, så hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Marianne Terkildsen på 24 23 56 53 eller mate@atp-ejendomme.dk. 

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder