Kunderådgivere til pensionsområdet i Holstebro
Kan du levere enkel og effektiv kundeservice på et komplekst grundlag? Og vil du sikre borgere i hele Danmark god sagsbehandling? Så er du måske en af de kunderådgivere, der skal hjælpe os med nye opgaver i ATP i Holstebro.

Motiveres du af at rådgive og sagsbehandle?
I Holstebro er vi lige nu på udkig efter nye kolleger til vores team af kunderådgivere på ydelsesområdet Pension. Her er vi ansvarlige for rådgivning omkring folke- og førtidspension samt en række tillægsydelser. Vi er dagligt i kontakt med vores kunder via telefon og gennem sagsbehandling af digitale kundehenvendelser, hvor vi sikrer enkle og effektive kundeoplevelser.
Som kunderådgiver vil din rolle være todelt mellem telefonrådgivning og kompleks sagsbehandling.
Cirka halvdelen af din arbejdsdag vil gå med at besvare telefoniske henvendelser og formidle komplekse pensionsspørgsmål på en letforståelig måde. Telefontiden er fra kl. 8-16, hvor du på skift deltager i både åbne- og lukkevagter.
Resten af tiden vil du arbejde med kompleks sagsbehandling og andre administrative opgaver, og derved bidrage til den daglige drift i samarbejde med dine kolleger. Din udvikling er vigtig, og du vil løbende udvikle dine kompetencer, så du bliver i stand til løse flere opgaver og komme med input til forbedring af vores processer.
Vi sørger for en god og grundig oplæring, som er en kombination af undervisning og praksis. Det betyder, at du hurtigt selv får lov til at løse sager og møde kunden i telefonen med sparring fra dine kolleger.
Kommunikerer du i øjenhøjde?
Der kan være flere veje til jobbet som kunderådgiver. Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som fx administrationsbachelor eller kontoruddannet, samt at du har erfaring med kundeservice og administrationsarbejde.
Det vigtigste er dog, at du:
- motiveres af at yde god og effektiv kundeservice via telefonen
- har flair for tal og kan lide administrative opgaver
- trives i en hverdag med fokus på at nå fastsatte mål – både individuelle og fælles
- behersker dansk, både mundtligt og skriftligt
- kan træffe selvstændige beslutninger.
I ATP ser vi os selv som en moderne vidensarbejdsplads – eller måske nærmere et teknologihus – hvor opgaverne løbende forandres. Det er derfor vigtigt, at du er forandringsparat, kan bevare overblikket og har en naturlig nysgerrighed for arbejdet med ny teknologi, der kan forbedre vores arbejdsprocesser.
I videoen her kan du møde afdelingschef Mads Jacob Holm, der sætter ord på, hvordan vi arbejder med ny teknologi: https://film.atp.dk/video/103323011/mads-vi-er-stolte-af-prisen-som.
Vil du arbejde for den økonomiske grundtryghed i Danmark?
I Udbetaling Danmark er du vigtig for understøttelsen af den danske velfærdsmodel.
På tværs af landet er vi lidt over 1000 medarbejdere, der rådgiver borgere, sagsbehandler og optimerer de it-systemer, der får velfærden i Danmark til at fungere.
Hvis du vil vide mere om et jobbet som kunderådgiver i ATP, så kan du besøge vores hjemmeside: www.atp.dk/kunderådgiver-i-atp.
Som vores nye kollega bliver du en del af vores teams af ca. 25 professionelle og kvalitetsbevidste kolleger, der hver dag gør en forskel for landets borgere.
Vi har hjemme i centeret i Holstebro, hvor vi er 225 kolleger, der ser frem til at byde dig velkommen i flotte kontorfaciliteter lige ved ringvejen.
Du kan se frem til at blive en del af en arbejdsplads, hvor barren sat højt, både når det gælder faglighed, eksekveringsevne, godt kollegaskab, nærværende ledelse og trivsel.
Vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte - og det har vi.
=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende senest mandag den 17. marts. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi behandler ansøgninger løbende og håber på opstart pr. 1. maj. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Vinni Vatnhamar Hvas på tlf. 41 41 46 71.
NB: I Holstebro har vi lige nu flere ledige stillinger som kunderådgiver. Du er selvfølgelig velkommen til at søge flere stillinger. Det hæmmer ikke dine chancer for at gå videre i processen.
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid