Afdelingschef til Koncernindkøb i ATP Koncernen
Kan du lede og udvikle en afdeling af specialister inden for indkøb, udbudsjura og kontraktstyring? Og har du et strategisk blik, der fx kan definere en retning for grønnere indkøb eller sikre endnu bedre indkøbsprocesser på tværs af koncernen? Så er du måske den afdelingschef, vi søger.

Vil du lede en afdeling, der indkøber alt fra fødevarer til store it-systemer?
I ATP’s Koncernindkøb køber vi ind for ca. en mia. kr. om året.
Vi er ansvarlige for indkøb af alt fra store it-systemer til telefoner, kontormøbler og fødevarer, og nu er vi på udkig efter en erfaren afdelingschef, der formår at balancere forretningskrav, omkostningseffektivitet og bæredygtighed i ét og samme indkøb.
Det er dig, der kan sætte retningen for vores indkøbsstrategi og skabe værdi gennem solid ledelse og udvikling af 20 dygtige og erfarne specialister i indkøb og kontraktstyring.
Mere konkret bliver dine ansvarsområder:
- Ledelse og udvikling af specialister inden for jura og indkøb
Du bliver afdelingschef for en afdeling med 18 medarbejdere, hvor du er direkte leder for et team af fire jurister med speciale inden for it-ret og udbud og er nærmeste leder for en sektionschef, der har ansvar for 13 seniorprofiler inden for Contract Management og Sourcing Management.
Dit job bliver som leder at skabe de bedste rammer for, at afdelingen løser sine opgaver nu og i fremtiden, og at medarbejderne trives, er motiverede og fortsat udvikler sig fagligt.
- Kloge(ere) og mere bæredygtige indkøb
På tværs af ATP køber vi ind for ca. en mia. kr. hvert år. Det er alt fra fødevarer til it-systemer, og din afdelings kompetencer spænder derfor bredt. Vi har godt styr på vores indkøbsprocesser og -systemer og lever op til kravene til offentlige udbud og indkøb. Din rolle bliver at gøre os endnu bedre. Som en vigtig samfundsaktør skal vi i ATP følge med den grønne omstilling – også via vores indkøb. Og her skal du være med til at igangsætte indsatser, der skaber fundamentet for, at vi kan foretage flere grønne indkøb og dermed kontinuerligt skubbe ATP i en mere bæredygtig retning.
- Omkostningseffektive indkøb
Som en stor offentlig indkøber er det vigtigt for ATP, at vi sikrer god konkurrence om vores indkøb, samtidig med at vi efterlever de særlige krav, der er til offentlige indkøb. Du skal være med til at sikre, at vores krav er i trit med markedet, og at vi har en stærk forhandlingsposition over for vores leverandører.
- Proaktiv forretningspartner og godt samarbejde på tværs
Som indkøbsfunktion på tværs af ATP Koncernen har vi en bred berøringsflade og et godt samarbejde med alle dele af ATP’s forretning omkring behovsafklaring og kravstillelse.
I Koncernindkøb vil vi – som resten af Corporate Functions – være en proaktiv forretningspartner, der bidrager med anbefalinger og løsninger, der virker – både for det enkelte forretningsområde og for koncernen som helhed. Det skal du understøtte. Du vil arbejde tæt sammen med de to afdelingschefer i Koncernøkonomi & Styring om strategiske indsatser og om at bringe indkøb og økonomi endnu tættere sammen.
Har du solid erfaring med ledelse og indkøb?
Som vores nye afdelingschef er det vigtigste, at du har indkøbserfaring og solid erfaring som leder. Hvis du samtidig har erfaring med offentlige indkøb efter udbudsloven, er det en fordel, men ikke et krav.
Som leder har du fokus på resultater, udvikling og samarbejde. Det er nemlig sådan, vi sikrer god ledelse i ATP.
Det betyder, at du:
- kan sætte klare og strategiske mål for din afdeling – og følge op på dem. Det kan fx være at definere delmål på, hvordan vi som afdeling kan lykkes med mere bæredygtige indkøb i koncernen. Det er også at bidrage til at definere afdelingens strategiske retning og sikre, at vi er rustet til fremtidens opgaver og behov.
- kan spotte de vigtigste forbedringstiltag i vores måde at arbejde på og drive initiativer, der kan realisere forbedringerne. Lige nu arbejder vi i ATP meget på, hvordan nye teknologiske løsninger kan understøtte os i vores arbejde.
- udvikler dine medarbejdere. Din afdeling består af specialister, og du skal – sammen med din sektionschef – give dem udfordrende opgaver og faglig sparring.
- kan samarbejde bredt både på tværs af Corporate Functions og med forretningsområder på tværs af ATP.
Vil du være med til at sikre grønnere indkøb?
I ATP arbejder vi for enkle, effektive og digitale løsninger, så den enkelte får udbetalt de rette ydelser både i dag og i morgen. Og for at skabe det højest mulige afkast på de investeringer, vi foretager med vores allesammens penge.
Du bliver en del af Koncernindkøb, hvor vi er 18 medarbejdere. Du vil referere til underdirektør Birgitte Forum Christensen, som udover Koncernindkøb også har ansvar for Koncernøkonomi & Styring, og hvor du derfor vil indgå i et fælles lederteam med ledere fra den afdeling.
I ATP er barren sat højt, både når det gælder ambitioner og trivsel. Vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte - og det har vi.
=dig? Så send os dit CV
Send os dit CV senest onsdag den 12. marts. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart i maj eller hurtigst muligt derefter. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Underdirektør Birgitte Forum Christensen på tlf. 51 36 36 08 eller mail bch@atp.dk.
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid